Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Gørløse - fredag den 12. marts

Profilbillede
dato

Gørløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri af barnevogn, Espergærde

Klokken 07.31 blev det anmeldt, at der imellem onsdag klokken 16.00 og torsdag klokken 07.00 var blevet stjålet en klapvogn af mærket Emmaljunga, der havde stået under trappen i en opgang i Hovgårdsparken. 

 

Indbrud i forretning, Farum

Klokken 09.04 blev det anmeldt, at der imellem onsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 09.00 havde været indbrud i Matas på Farum Bytorv. Her havde en eller flere gerningspersoner skaffet sig adgang til butikken ved at bryde ind via et loftsvindue. Der var på tidspunktet for anmeldelsen endnu ikke dannet et overblik over, hvad der var blevet stjålet.

 

Tyveri fra vaskemaskiner, Kgs. Lyngby

Klokken 09.21 blev det anmeldt, at der imellem klokken 18.00 og 20.00 onsdag aften var blevet stjålet vasketøj fra tre vaskemaskiner fra et fællesvaskeri i en boligforening på Lyngvej. Anmelderen havde set tre maskiner i gang og vendte retur til maskinerne cirka 5 minutter efter, de efter planen skulle være færdige med at vaske, og fandt altså maskinerne tomme.

 

Butikstyveri, Gørløse

Klokken 12.08 anmeldte personalet fra Netto, at en mand havde indsamlet varer for i alt 278 kroner og lagt dem i sin rygsæk, hvorefter han havde passeret kasselinjen uden at betale for varerne. Personalet havde dog opdaget butikstyveriet, og manden blev derfor bedt om at blive i butikken, så der kunne foretages anmeldelse. Da manden var udenlandsk statsborger blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 35-årig mand blev sigtet for butikstyveri.

 

Spirituskørsel, Frederiksværk

Klokken 13.48 blev en 44-årig mandlig knallertfører fra Frederiksværk standset og kontrolleret på K.A. Larssensgade. Her fik han alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Espergærde

Klokken 15.53 blev en 21-årig mand fra Espergærde fundet i besiddelse af en mindre mængde hash ved Espergærde Station, hvorfor han blev sigtet for dette.

 

Butikstyveri, Værløse

Klokken 16.03 blev det anmeldt, at en mand blev tilbageholdt i Fakta ved Bymidten, idet han havde stjålet varer fra butikken. Han ville ikke oplyse sit navn og ville forlade stedet, og en patrulje kørte derfor til butikken. Her traf de manden, en 61-årig fra Værløse, som blev sigtet for butikstyveri.

 

Mand forsøgte at stjæle lampe, Charlottenlund

En 41-årig kvinde anmeldte klokken 16.080, at en mand omkring klokken 02.10 havde forsøgt at fjerne en designerlampe fra muren ind til hendes bolig på Banevej. Han var dog blevet forstyrret i sit foretagende og havde derfor forladt stedet uden lampen. Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ingen oplysninger om signalement af manden.

 

Hærværk, Gentofte

Klokken 16.16 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsperson mellem onsdag klokken 19.30 og 22.00 havde udøvet hærværk mod en bil, som holdt parkeret på Ved Bommen. Bilens ene sidespejl var drejet eller slået, så det var gået i stykker. Ifølge anmeldelsen skulle det samme være sket for flere andre biler på samme vej.

 

Mand stjal håndvaske, Fredensborg

Klokken 17.11 indløb der anmeldelse om, at en mand klokken 16.05 havde stjålet to håndvaske fra Jem&Fix på Præstemosevej. Manden var derefter løbet gennem butikken ud til en gård, hvor han smed dem over hækken. Derpå kørte han fra stedet i en grå Peugeot og samlede de to vaske op på vejen væk. 
Manden beskrives som: mand, ikke etnisk dansk af udseende, brun i huden, 30-35 år, 178-180 cm, kraftig af bygning og med brunt hår, som var klippet kort i siderne og lidt længere på tippen. Iført mørkeblå jakke, sort hættetrøje, sorte cowboybukser og sorte Adidas-sko.

 

Vold, Birkerød

I forbindelse med en sag om vold i en nær relation var flere patruljer klokken 17.22 til stede ved Bistruplund. På gaden fik patruljerne kontakt til en 43-årig mand, som blev anholdt og sigtet for forholdet.

 

Designerstol stjålet fra sommerhus, Hornbæk

Mellem mandag klokken 18.00 og torsdag klokken 17.20 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til et sommerhus på Nordre Strandvej ved at opbryde en dør. Fra sommerhuset blev der stjålet en designerstol samt smykker.

 

Butikstyveri, Farum

En udenlandsk mand blev klokken 18.14 standset efter kasselinjen i Kvickly på Farum Bytorv, da han havde puttet to flasker rødvin og noget kød i sin taske uden at betale. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor de anholdt og sigtede manden, som var 24 år.

 

Kvinde uden kørekort påkørte anden bilist, Hillerød

En 22-årig kvindelig bilist fra Birkerød påkørte klokken 23.37 en 50-årig mandlig bilist fra Hillerød på Peder Nilen Gade. En patrulje kørte til stedet, hvor de kunne konstatere, at kvinden ikke havde erhvervet sig førerretten til sin bil, og hun blev derfor sigtet for dette.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade. 

 

Spirituskørsel, Hillerød

En 51-årig udenlandsk mandlig bilist blev klokken 06.48 standset af en patrulje på Frederiksværksgade. Her blev han sigtet for spirituskørsel, idet han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte. 

Der venter nu svar fra en blodprøve, som skal fastslå mandens eventuelle præcise promille.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 11.-12. marts 2021

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi