Bliv pædagogmedhjælper i et anerkendende og energisk miljø hos Børnehuset Margueritten

dato

Vi søger en ny energisk og positiv pædagogmedhjælper, som er nede i børnehøjde – en, der formår at arbejde anerkendende og omsorgsfuldt, som gladelig ruller sig i græsset, sidder i sandet, bygger Lego, tager på tur osv. – alt sammen i samarbejdet og samspil med vores børn og andre medarbejdere.

Vi søger en ny kollega fra 1. januar 2025, eller snarest derefter, som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde omkring børnene og de daglige aktiviteter.

Børnehuset Margueritten har vokseværk efter at have været et udflyttertilbud. Vi er i gang med at udvikle os til en integreret institution med for nuværende en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Vi er et mindre hus, og derfor kender vi alle sammen hinanden og vi hjælper og sparrer med hinanden i hverdagen. Vi arbejder med en struktureret hverdag, hvor vi har fokus på aktiviteter og ture i små grupper. Vi er gerne meget udenfor, på legepladsen og på ture året rundt og i al slags vejr.

I Margueritten arbejder vi struktureret og relationelt – fx i børnegrupper, overgange, sprog, bevægelse, fællesskabet med indrettede tematiserede legemiljøer. Vi har stor fokus på vores pædagogisk praksis og vi reflekterer/drøfter pædagogisk praksis dagligt. Vi mener selv, at vi har byens bedste dagtilbud – og det vil vi gerne have dig til at være en del af.

I Hillerød Kommune er der områdeledelse, hvor der i områderne er samarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter. Margueritten er en del af område Trollesminde.

Ser du dig selv sige ja til ovenstående og du…

  • Møder børn, forældre og kollegaer med nysgerrighed, omsorg og tillid.
  • Forstår at møde børn på en omsorgsfuld og anerkendende måde
  • Formår at se muligheder frem for begrænsninger i en til tider travl hverdag
  • Tager ansvar, er tydelig og bidrager med at være aktiv deltagende i praksis – leger på legepladsen, ser med børnene, er nysgerrig og går på opdagelse med børnene osv.
  • Har højt humør og god energi samt fleksibel og stabil
  • Er loyal og en god kommunikator, både med børn, forældre og kollegaer
  • Har et godt overblik og kan skabe ro omkring dig.
  • Måske har en drøm om at blive pædagog, eller du brænder bare for at give børnene en tryg og god dag.

Så send os en ansøgning.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet 6.30-16.45 (fredag 6.30-16.00). Vi har 10 aftenmøder om året, hvor vi holder personalemøder. Vi holder derudover stuemøder og fællesmøder med tid til planlægning, sparring og evaluering.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen
Er den 10. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt onsdag eller fredag i uge 50.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig leder, Ditte Würtz Rosendahl, på telefon 72 32 47 01 eller mail dros@hillerod.dk

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Margueritten, TH. Petersens vej, 3330 Gørløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154611

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet