Rønnegård er et regionalt højt specialiseret tilbud for 27 voksne med udviklingshæmning i kombination med psykiatriske diagnoser. Beboerne har mange forskellige udfordringer, som fordrer at du kan bevare roen, være tålmodig og have lyst til at være en del af en særlig arbejdsplads.
Vi er en stor arbejdsplads med mere end 130 ansatte fordelt på mange forskellige teams herunder pædagogiske teams, et sundhedshus, en administration og så serviceteamet som du vil blive en del af.
Vores serviceteam består af tre håndværkere hvoraf den ene har titel af serviceleder og sammen har teamet ansvaret for alle praktiske og byggetekniske opgaver på stedet herunder vedligeholdelse af grønne arealer. Vi ligger placeret i naturskønne Gørløse mellem Slangerup og Hillerød og har rigeligt med plads omkring os.
Du vil få en spændende hverdag hvor dagene sjældent er ens. Efterhånden som du kommer gennem uddannelsen og er klar til det, vil dine opgaver blive mere og mere selvstændige.
Hos os vil du få indblik i mange forskellige arbejdsområder herunder:
- Affaldshåndtering og miljøbevidsthed
- Bygningsdrift og vedligeholdelse
- Energioptimering
- Indkøb og ressourcestyring
- Pleje og vedligeholdelse af naturarealer
- Ventilation og indeklima
- ABA-anlæg
- Varmeanlæg
Du vil blive en del af en personalegruppe, hvor vi tager stort ansvar og i meget høj grad er selvledende. Vi er nysgerrige på vores beboere og deler både vores gode og mindre gode erfaringer i ønsket om sammen at stå så stærkt som muligt. Vores beboere sætter pris på rolige medarbejdere, der kan kommunikere tydeligt, kort og præcist og som kan lide at lave sjov.
Vi forventer, at du:
- Har hænderne skruet rigtigt på, at du har håndværksmæssig flair, teknisk indsigt og er kreativ i din opgaveløsning
- Er positiv af sind og med gode samarbejdsevner
- Er servicemindet, struktureret og stabil i dit fremmøde
- Kan arbejde sammen med kollegaer med forskellige faglige baggrunde
- Kan sætte beboerne og deres behov i centrum
- Kan tale et klart og tydeligt dansk
Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Johnny Botoft Nielsen på tlf. 51 44 71 20
Du kan blive klogere på vores fantastiske arbejdsplads her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt men vi venter gerne på den rette.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomstvilkår.
Ansøgningsfrist
Ansøgere vil løbende blive inviteret til samtale så send hellere din motiverede ansøgning i dag end i morgen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Rønnegård, Strøvej , 3330 Gørløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5a3ef036-8c14-4647-8980-61f6aea8a92d