Vil du være sygeplejerske om aftenen eller natten på en ny afdeling?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til den nye afdeling for multisygdom på Nordsjællands Hospital søger vi dig, der synes, det er spændende at arbejde med den multisyge patient i et tværfagligt samarbejde, og som gerne vil sætte et aftryk på udviklingen af sygeplejen til denne gruppe.

Her har du mulighed for at arbejde fast i aften eller nattevagt, hvis det er det du trives bedst med. Vi søger primært sygeplejersker til vores senge i den fælles akutmodtagelse på Hillerød, men der er også mulighed for at blive en del af vores tværsektorielle team.

Per 1/6 starter vi plejeansvaret for 5 senge i akutmodtagelsen, og 1/9 flytter vi til vores egen lokalitet med plads til 8 patienter. Det betyder at vores patienter er akut indlagt, har brug for hurtig afklaring, men at sygeplejen foregår i nogle rolige rammer.

Om os:
Sygeplejen hos os tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, og vores patienter har virkelig brug for en indsats både af relationel, fysisk og social karakter. Du skal trives med behovet for hurtige forløb, samtidig med at en af vores største indsatser er at have de rigtige samtaler til tiden, så vi ikke overbehandler og tager udgangspunkt i patienters og pårørendes forventninger, og ikke kun muligheder.

Vi bestræber os på at skabe de bedst mulige forløb for de patienter, som ofte ikke hører hjemme i et specifikt speciale, og som oftest har brug for afklaring, gode planer og tværsektoriel indsats.

Afdelingen består af et sengeafsnit på vores matrikel i Frederikssund samt det Tværsektorielle Team og 8 senge i den fælles akutmodtagelse i Hillerød. Det Tværsektorielle Team har tre funktioner; en rådgivende, en udekørende og en udskrivende funktion. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet.

Du kan se vores film om afdelingen her og læse mere om afdelingen her

Afdelingen er en fusion af eksisterende funktioner og etablering af nye. Derfor har vi særligt fokus på kollegial sparring, trivsel og individuel introduktion. Det arbejder vi fx med via digitale løsninger til introduktion og kompetenceudvikling, sommerfest og fælles introduktioner.

Vi har en flad ledelsesstruktur, og er overbeviste om, at det er det relationelle i en samlet og tværfaglig personalegruppe der tilbyder den bedst mulige pleje og behandling til patienterne.

Du skal søge hos os hvis du vil:

  • Yde sygepleje af høj faglig kvalitet med en tværfaglig tilgang
  • Sikre stabile og hensigtsmæssige patientforløb
  • Bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
  • Reflektere over egen og andres faglighed og bruge den til at understøtte vores fælles opgave og mål.
Om dig:
  • Du er uddannet sygeplejerske og brænder for at sætte sygeplejen på dagsordenen til de patienter, der har allermest brug for den.
  • Du trives med korte og akutte forløb i rolige omgivelser.
  • Du trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen.
  • Du har kendskab til hospitalsvæsenet, men også meget gerne indsigt i eller erfaring fra primær sektor.
  • Du er dygtig til at samarbejde, tværfagligt og tværsektorielt.
Lyder det som noget for dig?
Vi har ingen formel ansøgningsfrist, men indkalder løbende til samtaler. Send en kort mail med lidt oplysninger om dig selv, så kontakter vi dig og aftaler nærmere. Du kan skrive til eller ringe til Oversygeplejerske Johanne Dyvelkov johanne.dyvelkov.wissing.01@regionh.dk / 23 27 72 31 eller chefsygeplejerske Dorte Lindstrøm Vilstrup på dorte.lindstroem.vilstrup@regionh.dk / 21150457. Du er også velkommen til komme forbi til en snak om dine muligheder.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249819&DepartmentId=22079&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet