Tekniker til produktion og service af værdisikringsløsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med elektronik, og sætter du en ære i at være med til at sikre sikkerheden for vores kunder? Har du lyst til et spændende job, hvor du bidrager til at vores værdisikringsløsninger er af højeste kvalitet? Så er du måske vores kommende kollega.

Elektronikværkstedet i Petersen-Bach A/S Allerød søger en dygtig og kvalitetsbevidst tekniker til at udføre daglige montageopgaver og varetage vedligehold af vores værdisikringssystemer samt til at indgå i det løbende arbejde med at indbygge sikringsudstyr i køretøjer.

Din nye hverdag som tekniker

Som tekniker vil du komme til at arbejde bredt inden for dit fag med varierende opgaver inden for værdisikring og overvågning.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • slutmontage og konfigurering af vores værdisikringsprodukter
  • forebyggende vedligehold, fejlfinding og reparation af vores systemer
  • indbygning af sikringsudstyr i køretøjer og racksystemer i køretøjer
  • kvalitetssikring af produkterne

Omdrejningspunktet for opgaverne er, at du sammen med erfarne kolleger sikrer kvaliteten af vores produkter og services i det daglige arbejde.

Om dig

  • Du er motiveret af at sikre høj kvalitet og forstår at arbejde med detaljer
  • Du kan fejlfinde på modulniveau
  • Du er serviceminded og løsningsorienteret
  • Du kan bevare overblikket og arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du er kreativ og iderig overfor specialløsninger
  • Du taler og skriver dansk og har gode engelskkundskaber

Uddannelsesmæssigt har du en el-teknisk baggrund som f.eks. elektronikfagtekniker eller lignende. Du er en erfaren it-bruger, og du har ren straffeattest og kørekort.

Vi tilbyder

En udfordrende og spændende stilling i en veletableret virksomhed, hvor du bliver en del af vores team af specialiserede teknikere, som alle brænder for at gøre en forskel – og som gerne vil lære fra sig og bidrage til at udvikle dine faglige kompetencer.

Vi vægter trivsel blandt vores medarbejdere højt, og du kommer til at opleve et positivt arbejdsmiljø præget af dialog, kvalitet og samarbejde.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring.

Arbejdsstedet er vores hovedkontor i Allerød.

Interesseret?

Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat til tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende et CV med en kort motivation via ansøgningsformularen på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktions- og logistikchef Per Friberg på tlf. 30364620.

Om Petersen-Bach A/S

Petersen-Bach er Danmarks førende leverandør af intelligent værdisikring. I mere end 40 år har vi hjulpet pengeinstitutter og værditransportører med løsninger, som både sikrer værdier og beskytter menneskeliv.

Med et unikt branchekendskab og med udgangspunkt i branchens skrappeste krav til sikkerhedsniveau, driftssikkerhed, brugervenlighed, ergonomi og miljøhensyn skræddersyr vi verdens mest effektive værdisikringsløsninger til vores kunder.

I Petersen-Bach mener vi, at det mest værdifulde, vi kan beskytte, er menneskeliv. Derfor sætter vi mennesket højest i alt, hvad vi gør. Vores højeste prioritet er altid medarbejderens sikkerhed. Vi ved, at våben og panser ikke afskrækker beslutsomme mennesker, og vi tror ikke på at sætte hårdt mod hårdt. Derfor baserer vi alle vores produkter på princippet om sikker neutralisering og intelligent sporing. På den måde forhindrer vi ikke kun, at værdier falder i forkerte hænder – vi kan også spore dem med stor præcision. Og vigtigst af alt undgår vi at bringe medarbejderens liv i fare.

Det er Petersen-Bachs måde at gøre tingene på.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Petersen-Bach A/S, Engholm Parkvej 6, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://petersenbachas.hr-on.com/show-job/148718?linkref=108348&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet