BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære sygeplejerske!
Brænder du for arbejdet med den ældre borger i primærsektoren? Så er denne dagvagtsstilling måske noget for dig.
Om os og stillingen
Vi er et hyggeligt og varmt plejecenter, som fra d. 1. oktober 2023 eller efter aftale søger en sygeplejerske med en stærk faglig profil i en dagvagtsstilling på 30 - 37 timer ugentligt med fri hver weekend med enkelte dagvagter på helligdage. Sygeplejegruppen dækker dagvagten mellem kl. 07.00 - 15.00, hvor dine mødetider aftales individuelt med udgangspunkt i dine behov.
Plejecenter Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 5 plejecentre og danner rammen for 45 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Vi kan tilbyde dette og meget mere:
- En arbejdsplads hvor alt, hvad vi gør, tilstræbes at være med beboeren i centrum.
- Et sted, hvor du har handlefrihed under ansvar.
- Tilknytning til én af vores grupper, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal sikre, at vores beboere og deres pårørende oplever, at Plejecenter Engholm er et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo.
- Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde.
- En forholdsvis ny sygeplejegruppe, hvor du og dine sygeplejerskekolleger i et tæt samarbejde med ledelsen og udviklingssygeplejersken på tværs af centret, kontinuerligt tilstræber at vores beboere tilbydes den bedst kvalificeret omsorg og sygepleje.
- En arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø.
- Stuegang med vores plejehjemslæger hver tirsdag.
Vi forventer, at du kan dette og en del mere:
- Har lysten og en faglig kunnen til at påtage dig det sygeplejefaglige ansvar for beboerne i gruppe 1, som vil omfatte akutte og kroniske somatiske tilstande, psykiatriske problemstillinger, sociale forhold og andre sider af livet, der kan være udfordret.
- Har kompetencer til at udøve sygeplejefaglig ledelse i din gruppe, hvor du med udgangspunkt i dagligdagen fordeler ressourcer og faglighed.
- Har en professionel, positiv og anerkendende tilgang til vores beboere, deres pårørende og dine kolleger.
- Er fortrolig med IT og dermed i stand til at sikre en kvalificeret og sammenhængende dokumentation for omsorgsjournalerne. Vi bruger omsorgssystemet CURA.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte plejecenterleder Jannie L. Jensen på 23 29 29 98, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen og hvad det vil sige, at være sygeplejerske hos os. Du er også mere end velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest søndag den 20. august 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c71bb9a2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Plejecenter Engholm, Bjarkesvej, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c71bb9a2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881768