Specialpædagog til det konsultative pædagogteam (tidsbegrænset)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teamet af konsultative pædagoger i Allerød Kommune søger en specialpædagog med erfaring inden for autisme- og almen området, der kan indgå i et dagligt samarbejde med et af vores dagtilbud med flere børn i udsatte positioner og primært på et barn med autisme. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. oktober 2023 – 31. juli 2024. 

Teamet af konsultative pædagoger er en del af Tværfagligt Kompetencecenter i Skole & Dagtilbudsafdelingen i Allerød Kommune. Tværfagligt Kompetencecenters primære opgave er at yde support til skoler og dagtilbud og til at bidrage til at styrke udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og børnefællesskaber sammen med medarbejdere og ledere i kommunens dagtilbud, skoler og klubber.

De konsultative pædagoger er et engageret og udviklingsorienteret team på fem medarbejdere og en teamleder.

Vores pædagogiske konsultative indsats har til formål at stille skarpt på dagtilbud og skolers faglige pædagogiske praksis omkring et barn eller en børnegruppe, som man oplever ikke trives eller udvikler sig. Vi er er inspireret af systemisk tænkning og har en løsningsfokuseret tilgang.

Vi ønsker at give personalet mulighed for at reflektere og antage nye perspektiver på egen pædagogiske praksis. Intentionen er, at fælles refleksion kan give nye handlemuligheder i forhold til at sikre børnenes trivsel og udvikling i børnefællesskabet. Ofte går vi med i praksis i en kortere periode for at afdække hvad der virker. Dette vikariat er udsprunget af, at der kræves en længere gennemgående indsats i praksis.

Jobindhold

Du vil blive forankret i det konsultative pædagogiske team og deltage i faggruppemøder og supervisioner.

Din primær tid vil være i institutionen, hvor du skal arbejde med et barn med autisme, som har udsat skolestart til 2024 samt de voksne omkring barnet. Målet forud for skolestart vil være, at barnet i langt højere grad er deltagende i børnehavens planlagte aktiviteter samt dagligt er der i længere tid.

Der skal arbejdes med:

  • Videreudvikling af eksisterende handleplan
  • Øget tilstedeværelse i institutionen. 
  •  Mindre tid i eget lokale. 
  • Fokus på Social guidning og på det relationelle med andre børn og deltagelse i en gruppe.
  • Øge evnen til at kunne modtage en besked og agere på den.
  • På sigt blive afleveret og blive hentet igen i fællesskabet fremfor i eget lokale. 
  • At kunne blive nedreguleret i fællesskabet frem for i eget lokale. 
  • At der er rød tråd i indsatsen på tværs af institutionen og hjem.

Møder, tid til planlægning og notater i institutionen.

Der er afsat daglig tid til planlægning inden barnet kommer, hvor man kan at orientere sig om dagens muligheder i institutionen i samarbejde med personalet og give besked til mor og lave dagbogsnotat efter barnet er hentet

Der vil være deltagelse i et månedligt samarbejdsmøde på første time af personalemødet.

Der vil være deltagelse i et månedligt sparingsmøde med den konsultative pædagog, der er tilknyttet indsatsen. 

Der vil være løbende netværksmøde, møde med familien, møde med psykolog.

Når barnet er afhentet og man har skrevet dagbogsnotat, indgår man i institutionens øvrige pædagogiske opgaver. Der vil ikke være åbne- og lukkevagter.

Møder i tværfaglig kompetencecenter:

Der vil månedlig være et faggruppe møde, en supervision og en sparring med teamlederen.

Det er en forudsætning, at du: 

  • Er pædagoguddannet, eventuelt med videreuddannelse
  • har erfaring fra det specialpædagogiske felt, herunder autisme pædagogik
  • har bred praksiserfaring fra almenområdet, herunder den styrkede lærerplan, og kan omsætte specialpædagogikken ind i det almene pædagogiske miljø 
  • har stærkt øje for den inkluderende praksis
  • selvstændig, omstillingsparat, god til samarbejde og positiv.


Tværfagligt Kompetencecenter har et stærkt tværfagligt fokus. Vi er i alt ca. 35 medarbejdere, som er organiseret i såvel faggrupper, som i tværfaglige teams i en matrixstruktur. I Tværfagligt Kompetencecenter arbejder vi hver dag sammen med børn, unge og forældre og vores samarbejdspartnere i skoler og dagtilbud for at understøtte Allerød Kommunes Fælles Børne- og Læringssyn, som kan læses her:

Det fælles børne- og læringssyn

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder for de konsultative pædagoger Ann Søderberg på 21 14 36 39. Pga. ferie, kan der kun ske henvendelse på dette nummer fra den 16. – 20. august. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest 20. august 2023. 

Vi forventer at afholde samtaler 25. august 2023. 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://alleroed.career.emply.com/ad/specialpaedagog-til-det-konsultative-paedagogteam-tidsbegraenset/oun2j1/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878733

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet