Souschef til Ledelse og Organisation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en nøglespiller i regionens strategiske indsats for rekruttering og fastholdelse? Brænder du for HR og organisationsudvikling, og er du dygtig til mennesker? Kan du embedsmandshåndværket forfra og bagfra? Vi leder efter dig, som sammen med enhedschefen og endnu en souschef vil lede 40 dygtige og engagerede konsulenter. Vi glæder os til at møde dig!

Opgaven

Som souschef i Ledelse og Organisation bliver du personaleleder for ca. 20 konsulenter. Du får ansvaret for arbejdet med at sætte retning for og understøtte regionens tværgående og strategiske initiativer indenfor fastholdelse og rekruttering, organisationsudvikling i koncerncentrene, og regionens arbejde med trivsel og det levede arbejdsmiljø.

Det er afgørende, at du er knivskarp i forhold til at drive stærke administrative sagsgange med bl.a. gode skriftlige fremstillinger til både det politiske og administrative niveau.

Du indgår i et lederteam sammen med de to øvrige chefer i enheden. Som chefkollega har vi brug for en holdspiller med stærke værdier og synspunkter på tværs af enhedens opgaver. Du tænker i helheder og tager ansvar for enhedens samlede opgaveløsning og omdømme udadtil – og så er du en dygtig personaleleder.

Uddannelse og viden vi tror du har

Det er vigtigt, at du har relevant erfaring med enhedens opgaver, og at du er optaget af at skabe gode resultater, som kan ses i betjeningen af hospitaler, virksomheder og koncerncentre i regionen.

Du er dygtig til processer, politisk betjening og kan lave gode beslutningsoplæg. Du har erfaring med at skabe overblik og drive gode opfølgningsprocesser, hvor vi dokumenterer flotte resultater på effektive måder.

Du forstår at begå dig i en politisk organisation som Region Hovedstaden og er god til at skabe relationer både indenfor og udenfor egen organisation.

Du står stærkt i din lederidentitet og i din ledelsesfaglighed og har erfaring med at lede på tværs af fagligheder. Du praktiserer tillidsbaseret ledelse med et stort drive, og at du kan sætte forståelige mål og er optaget af at skabe resultater i samarbejde med medarbejderne.

Vi forventer at du har en relevant akademisk baggrund og har solid administrativ erfaring fra en større organisation, fx fra sundhedsvæsenet

Det her får du med sikkerhed fra os

Du bliver en del af et fællesskab med dygtige, engagerede kolleger, som brænder for at få udvikling og nytænkning i sundhedsvæsenet til at lykkes – sammen med de ledere, medarbejdere og borgere som vi hjælper.

Du vil derudover få

  • Et udfordrende og spændende job med en bred kontaktflade i hele regionen
  • Mulighed for at være medskaber af fremtidens sundhedsvæsen
  • Tværfagligt samarbejde og en stejl læringskurve i spændende opgaver
  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på at skabe værdi for borgerne
  • Godt kollegaskab med både lederkollegaer, medarbejdere og samarbejdspartnere
Enheden

Ledelse og Organisation er en af syv enheder i Center for HR og Uddannelse. Vi hjælper med hjerne, hjerte og hænder regionens hospitaler og virksomheder med at realisere deres strategiske ambitioner. Vi har fire kerneopgaver:

  • Organisationsudvikling, herunder gennemførelse af regionens lederkonferencer, toplederseminarer og samlinger for koncernledelsen
  • Ledelsesudvikling, som primært omfatter regionens fælles ledelsesudviklingsprogram
  • Rekruttering sker lokalt på hospitaler, virksomheder og centre, mens enheden bistår med relevante tværgående tiltag og praktisk bistand til rekruttering af ledere i regionen
  • Udvikling af den gode arbejdsplads ved at understøtte hospitalers, virksomheders, og koncerncentres arbejde med god ledelse og organisationsudvikling, trivsel og motivation samt teamudvikling.
Enhedens opgaver løses i tæt samarbejde med enhederne indenfor uddannelse og forhandling og vilkår.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold som souschef fastlægges i helhold til Danske Regioners ”Aftale for chefer”.

Arbejdsstedet er Center for HR og Uddannelse, c/o Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 3A, 2900 Hellerup.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest pr. 1. oktober 2023.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Termansen på telefon 2399 7192 eller mail anne-mette.bang.termansen.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest 13. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler i to runder, og der vil være en opgave du skal løse, hvis du kommer i den afsluttende runde. Samtalerne holdes den 17. august og 23. august.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250354&DepartmentId=11910&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859950

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet