Sommerferievikar til De Midlertidige Pladser (DMP) i Allerød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og drømmer om at have fast arbejde i perioden fra juni til ultimo august, så søger vi dig som vores kommende kollega.

Om os 
DMP modtager borgere fra alle fag-specialer fra hospitalet og hjemmefra, og borgerne er ofte komplekse og multisyge. Borgerne kommer til vurdering, genoptræning, aflastning og palliation. Borgerne er i gennemsnit indlagt på DMP i 2-3 uger.

Vi er et tværfagligt team af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det tværfaglige teams kerneopgave er - i tæt dialog med borgeren - at finde frem til de mål og den indsats, som passer til den enkelte borger.

Vi har et meget tæt samarbejde med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen til stor gavn for vores borgere i overgangene fra DMP og eget hjem.

DMP er beliggende i forbindelse med Engholm Plejecenter, Rådhusparken 58, 3450 Allerød.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om stillingerne: 
Du får muligheden for at sætte alle dine kompetencer i spil, når du går på arbejde på DMP, uanset din faglige baggrund.

Vi sætter fagligheden højt, alle indlagte på DMP bliver dagligt systematisk triageret, og her bliver der i et tværfagligt forum lagt handleplaner for borgerne.

Vi har et godt og tæt samarbejde med bl.a. de praktiserende læger og vores terapeuter.

Vi samarbejder med det tværsektorielle udekørende team og akutmodtagelsen fra Nordsjællands Hospital, samt palliativt team.

Vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura og FS3.

Vi søger sommerferievikarer:

  • Der har lyst til at arbejde fast i perioden juni til ultimo august.
  • Der har lyst til et tæt samarbejde med borger og pårørende.
  • Der har lyst til at arbejde professionelt med komplicerede sundhedsproblematikker.
  • Der har lyst til at arbejde tværfagligt og være med til at sikre at borgeren kommer godt videre.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet.
  • Mulighed for at ønske dag- eller aftenvagter eller en kombination der passer til dig.  
  • God introduktion og oplæring.
  • En udfordrende arbejdsdag med alsidige opgaver.
  • En høj grad af tværfagligt samarbejde.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Maria Bernburg på 24 66 25 48 for at høre nærmere om stillingerne.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 1. juni 2023.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og glæder os til at modtage din ansøgning snarest.

 

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=157b6e99)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - De midlertidige Pladser, Bjarkesvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=157b6e99&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834646

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet