Sød 10-årig dreng med Aspergers Syndrom søger en hjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bruge nogle hverdagstimer på hyggeligt samvær med en 10-årig dreng med Aspergers Syndrom, som bor i Allerrød?

Om jobbet: 

Vi søger dig som er god til at skabe forudsigelige og faste rammer. Drengen har Aspergers syndrom og er normalt begavet. Han går til daglig i skole (4. klassetrin i et specialtilbud), og du er sammen med ham efter skole to dage om ugen, så han ikke skal i klub disse dage. Her kan der hygges med forskellige aktiviteter i hjemmet eller i nærområdet. Derudover er der behov for, at du er sammen med drengen en weekenddag (dagtimerne) om måneden, hvor I har mulighed for at tage på en udflugt lidt længere væk. Der kan også være behov for at være lidt ekstra sammen med drengen nogle dage i visse skoleferier, hvis forældrene ikke har mulighed for at dække hele ferien. Drengen vil gerne være i social kontakt med andre børn, men har det svært ved at forstå ironi og sarkasme og kan derfor komme i konflikt. Han har derfor særligt behov for helt tydelige beskeder, hvor der er tid og mulighed for at han kan bearbejde og respondere. 

Om dig: 

Du er ufaglært, men du har erfaring med og holder af at være sammen med børn med særlige behov (meget gerne inden for autisme). Du tager gerne initiativ til aktiviteter, er mødestabil og kan se dig selv i jobbet i min. ét år. 

Arbejdstid: 

To eftermiddage om ugen ca. kl. 14:00 -17:00 samt en weekenddag om måneden fra kl. 10:00 - 16:00. Der er behov for, at det er de samme to hverdage om ugen, som aftales nærmere med forældrene. Den månedlige weekenddag aftales fra gang til gang, så det passer for både dig og familien. 

 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138392

Via e-mail: ach@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890956

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet