Socialrådgiver/socialformidler til Handicapteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børn og Familier søger en socialrådgiver/socialformidler til Handicapteamet 

Er du uddannet socialrådgiver/socialformidler, og brænder du for at gøre en forskel for børn  i alderen 0 - 16 år med behov for særlig støtte? – Og er du enig i, at de bedste løsninger findes ved borgerinddragelse, en helhedsorienteret tilgang og tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en ny kollega til en fast stilling i Børn og familier pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Om os
Børn og Familier er i proces med flere spændende udviklingsopgaver med et særligt fokus på tidlig indsats, forebyggelse samt sammenhængende og lokale indsatser tæt på barnet og familien - denne proces vil du få god mulighed for at medvirke i og samtidig påvirke den fortsatte udvikling af vores opgaver og praksis.  

I Allerød Kommune arbejder vi på unge- og voksenområdet ud fra tilgangen Én borger – én plan, hvor vi understøtter et helhedssyn på borgerens aktuelle livssituation, og sikrer sammenhængende indsatser på tværs af forvaltningsområder. 

På børneområdet er der i foråret 2023 indgået et samarbejde med Social og Boligstyrelsen omkring implementering og kompetenceudvikling af modellen Én familie – én indgang, som der er lovende resultater på. Modellen henvender sig især til børnehandicapområdet, men vi har valgt at udbrede den, sådan at det er den tilgang, vi møder alle børn og familier med.

På Familieområdet betragter vi børn og deres familier som sociale aktører i eget liv, og inddrager deres erfaringer og holdninger i vores sagsbehandling. Vi sætter barnet i centrum, arbejder tværfagligt og gør brug af flere faglige perspektiver for at sikre den bedst mulige hjælp til barnet og familien. Vores faglige praksis er anerkendende og ressourceorienteret.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om stillingen
I Børn og familier løser vi opgaver omkring børn med funktionsnedsættelse, hvor vi bl.a. beskæftiger os med handicapkompenserende ydelser, herunder tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, aflastning samt indsatser til børn og familier efter behov. 

Derudover har vi et tæt tværfagligt samarbejde for at sikre tidlige indsatser, vi udarbejder børnefaglige undersøgelser og iværksætter foranstaltninger, laver opfølgninger mm., som ligger i lovgivningen på området.

Vi arbejder ud fra ICS-metoden og anvender DUBU som sagsstyringssystem.

Om dig

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler og har lyst til at engagere dig i handicapområdet
  • Har erfaring inden for handicapområdet/børne- og familieområdet fra myndighedsområdet
  • Har gode samarbejdsevner, er god til at lytte, kommunikere og reflektere
  • Er struktureret, og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Har en respektfuld og anerkendende tilgang i samarbejdet med borgerne
  • Er indstillet på metodeudvikling og udviklingsarbejde generelt
  • Har erfaring med ICS og DUBU
  • Har gode skriftlige evner 

Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse både i det daglige arbejde samt i forhold til de afgørelser, vi træffer.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning og oplæring til nye kolleger, hvad enten du har erfaring eller er nyuddannet
  • Grundig introduktion til området og vores samarbejdspartnere i kommunen
  • Et udfordrende og spændende arbejdsområde med alsidige opgaver
  • Et velfungerende og tæt samarbejde med almenområdet og unge/voksenområdet, sådan at vi sikrer en helhedsorienteret indsats 
  • Faglig sparring med kompetente kollegaer med fokus på kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen
  • Løbende sagssupervision
  • Tæt samarbejde og sparring med Børn og Families øvrige ansatte
  • Mulighed for faglig udvikling herunder ekstern supervision
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Gode kantineforhold
  • Godt kollegialt samarbejdsmiljø – med let adgang til sparring på tværs af teams
  • Et godt kollegialt sammenhold 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for socialrådgivere/-formidlere.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Lina Al-Muhanna, telefon nr. 48 12 63 85 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 20. august 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34. 


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e77193d7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Familier, Bjarkesvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e77193d7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884248

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet