BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om stillingen
Blovstrød Skole i Allerød Kommune søger en dygtig og engageret pædagog. Stillingen indeholder både timer i SFO og i skoledelen.
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2023 og er på 30 timer pr. uge.
Om os
Blovstrød er en by i vækst. Den store boligudbygning i Blovstrød betyder, at skolen og SFO vokser nedefra og er i gang med at blive 3-sporet nedefra. Skolen er 2 - 3 sporet med ca. 400 dejlige børn og unge, hvoraf de 170 går i SFO, en forældregruppe, der bakker op om skolen og et lokalsamfund, der ser skolen som et meget vigtigt aktiv for byen.
Vi har gennem de sidste år arbejdet på en samlet plan for både de fysiske rammer og det pædagogiske indhold for børn og unge i Blovstrød – "Blovstrød børne- og læringsby". Vi står foran en udbygning af skolen, hvor bl.a. udskolingen vil få et læringsmiljø i helt nye rammer. Et vigtigt omdrejningspunkt for både dagtilbud, klub og skole er at bruge vores udeområder aktivt i en aktiv og varieret hverdag. Det betyder, at vi bl.a. arbejder med "udeskole" som en fast del af skolens hverdag.
Skolen og SFO'en er velfungerende og har et godt kollegialt fællesskab med muligheder for faglig sparring og udvikling. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og meget engagerede medarbejdere.
I Allerød Kommune arbejder alle med udgangspunkt i et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige - vi tager udgangspunkt i børn og unges resurser.
Vi tror på, at alle tre kompetencer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i. Du kan læse mere om Allerød Kommunes børne- og læringssyn her
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog med praksiserfaring
- har specialpædagogiske kompetencer, herunder en anerkendende tilgang
- har erfaring med udendørsliv og bevægelse
- arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, som barnet indgår i
- er selvstændig og fleksibel
- ser vigtigheden i et godt og tæt forældresamarbejde
- kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde på tværs af SFO og skole
- kan inddrage børnene i planlægningen af motiverende læringsmiljøer
- medvirker til at sikre høj trivsel for alle børn, så de oplever tryghed og at være en del af fællesskabet.
Vi tilbyder dig:
- En SFO, hvor samarbejde, trivsel og faglighed er kerneværdier.
- En SFO, hvor vi vægter relationsarbejdet ved at være anerkendende, nærværende og nysgerrige.
- En SFO, hvor der er mulighed for fri leg, ro og fordybelse, og frivillige aktiviteter, der med udgangspunkt i børnenes input rammesættes af de voksne.
- En SFO, der brænder for at arbejde med inkluderende fællesskaber.
- Et velfungerende samarbejde mellem skole og SFO og et godt kollegialt fællesskab, hvor teamsamarbejdet vægtes højt.
- En skole og SFO, der er velfungerende med et godt og positivt arbejdsmiljø og med fagligt dygtige og meget engagerede og hjælpsomme kollegaer.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder Kenneth Stormly på 24 37 11 78 eller konstitueret Skoleleder Mette Sand på 51 43 30 69.
Ansættelsesproces og –vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 18. juni 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 22. juni 2023.
Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse.
Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=755fd40a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Blovstrød Skole, Kærvej, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=755fd40a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845953