BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er ved at ændre ledelsesstrukturen, og søger en ledende overlæge til vores Endoskopiafsnit.
Synes du det lyder interessant at være del af ledelsen på en afdeling i en rivende udvikling, og have fokus på opbygning af en organisation, der passer ind på det nye hospital der er ved at blive bygget? Så læs endelig videre.
Afdelingen
Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital dækker planområde nord i Region Hovedstaden. Afdelingen ligger på to matrikler, Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Der er i alt 220 medarbejdere fordelt på tre sengeafsnit, to ambulatorier, en stomiklinik og to endoskopiafsnit.
Endoskopien er fordelt på 2 matrikler, med endoskopifunktion i både Frederikssund og Hillerød. Hovedfunktionen er i Hillerød, hvor vi kører på 5 stuer dagligt. Der er skopi-funktion 2-3 dage om ugen i Frederikssund.
Vi er i øjeblikket i gang med at forberede indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland, hvor afdelingen samles i 2026.
Der er et tæt samarbejde mellem kirurgerne og gastromedicinerne på Kirurgisk Afdeling, og vi ser os som en samlet gastroenhed.
Afdelingen er normeret til 70 senge
Der er tilknyttet et gastroenterologisk professorat til afdelingen, og der er derfor et aktivt forskningsmiljø med rig mulighed for at deltage i forskellige projekter.
Der er desuden forskningsansvarlige overlæger i både Akut- og Kolorektalkirurgi.
Afdelingen varetager desuden uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb.
Vi har tilknyttet flere lektorater, og deltager således i uddannelsen af medicinstuderende hele året rundt.
På Kirurgisk Afdeling arbejder vi med udvikling af kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, gennemskuelighed, medinddragelse af patient og pårørende og datadrevne forbedringer er omdrejningspunktet.
Stillingen
Vi søger en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi og hepatologi til Endoskopiafsnittet.
Da stillingen er som ledende overlæge, vil ansøgere med ledelseserfaring blive prioriteret.
Du vil indgå i ledelsen af den samlede Endoskopi, og have tæt samarbejde med oversygeplejersken på afsnittet.
Du vil herudover indgå i afdelingens samlede lederteam, og deltage i den strategiske udvikling samt planlægningen af indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland.
Vi har et rigtigt godt team, der er højt til loftet og en god kollegial omgangstone.
Arbejdsopgaverne er med stor spændvidde, og kan variere meget.
Driften af Endoskopien og overholdelse af udredning og kræftpakker er hjørnestenen i stillingen.
Desuden vil den videre udvikling af den specialiserede Endoskopi være et fokusområde.
Forsknings-og undervisningserfaring vil blive vægtet højt.
Alt efter ansøgt speciale (Kirurgi eller Medicinsk Gastroenterologi) vil detaljer omkring vagt og tilknytning aftales.
Personprofil
Du er speciallæge i Kirurgi eller Medicinsk Gastroenterologi og Hepatologi.
Du sætter altid patienten først - også i en travl dagligdag.
Du er god til at skabe flow.
Du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
Du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde.
Du holder altid den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.
Generelt
Det forventes, at du har en bred klinisk erfaring, og gerne ledelseserfaring. Den faglige bedømmelse af ansøgeren tager udgangspunkt i ansøgerens oplysninger og dokumentation af de syv lægelige roller og kompetenceområder, jf. ’Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden.
Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller. Der afholdes samtale, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for Ledende Overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfrist: 14/06-2023
Ansættelsesstart: 01.08.23 eller efter aftale.
Ansøgere vil blive indkaldt løbende.
Yderligere oplysninger om Kirurgisk afdeling og stillingen fås hos:
Cheflæge
Bo Bengtsson,
bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk
Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249873&DepartmentId=18826&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844307