Gruppeordningen på Engholmskolen søger lærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Får du et kick ud af at få børn og unge mennesker i udvikling, socialt, personligt og fagfagligt?  Så er vi interesserede i at høre fra dig.

Gruppeordningen på Engholmskolen i Allerød Kommune søger uddannet lærer med tiltrædelse 1. august 2023. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger i skoletiden, samt tid til møder, forældrekontakt, forberedelse etc.  – Vi følger skoleårets kalender i Allerød kommune.

Om Gruppeordningen
Gruppeordningen er en del af Allerød kommunes specialskole-tilbud for normaltbegavede børn med vanskeligheder ift. socialt samspil, kontakt, kommunikation og forestillingsevne.  Grupperne består af 6-8 børn/unge pr. gruppe. Alderssammensætningen opdeles i indskoling, mellemtrin og udskoling. Til hver gruppe er knyttet flere lærere og pædagoger med særlig viden eller erfaring inden for målgruppen. Vi har en autismevenlig tilgang.

Vi tilbyder:

  • et trygt miljø, hvor de børn og unge trives
  • et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor faglig sparring er en integreret del af hverdagen
  • gode muligheder for at præge det lærerfaglige og pædagogiske grundlag i et omstillingsparat og engageret team, hvor det samskabende mellem lærere og pædagoger er omdrejningspunktet for løsningen af kerneopgaven
  • up to date undervisningsmidler. F.eks. helt nye E-tavler, Chromebooks til lærerne og til alle børn/unge, maker space, onlineundervisningsportaler, etc.
  • attraktive undervisningsfaciliteter, såsom hyggelige klasserum, værksteder, store udendørsarealer
  • et arbejdsmiljø, hvor der arbejdes tæt med andre faggrupper, såsom PPR-psykolog og familieafdelingen 
  • et job, hvor to dage sjældent er ens, men hvor der er masser af grin og humor
  • kompetenceudvikling – blandt andet "low arousal", "diamantforløbet" og "mentalisering i skolen".
     

Om stillingen
Stillingen er en fuldtids lærerstilling, hvor du primært vil indgå som lærer i vores udskolingsgruppe i fysik/kemi, biologi, geografi og matematik, kontaktperson til børn/unge og deres forældre, samt som fuldgyldigt medlem af et unikt arbejdsfællesskab. Der vil også være matematiktimer i vores mellemtrins-gruppe. 
 

Vi har brug for en lærer der:

  • har stærke relationskompetencer og stor lyst til at arbejde med unge med særlige behov
  • kan undervise vores børn/unge i fysik/kemi, matematik, biologi og geografi – samt lede dem mod afgangsprøve i disse fag 
  • har viden om, at der findes forskellige læringsstile, kan elevdifferentiere og tilpasse undervisningen så alle børn/unge oplever progression
  • har en alternativ tilgang til undervisningen som et naturligt og integreret element i hverdagen
  • skaber en udviklende kontakt til børn/unge i gruppeordningen
  • indgår dynamisk og konstruktivt i samarbejde med kollegaerne
  • forholder sig nysgerrigt og undersøgende til børn/unge 
  • kan samarbejde tæt med børnenes/ de unges forældre.

 

Om Engholmskolen
Engholmskolen er en 3-sporet skole med 740 elever fra 0.-9. klasse, opdelt i 3 afdelinger – hvortil der er tilknyttet gruppeordninger med specialundervisningen, samt Kongevejsskolen som er en specialskole med 26 elever i alderen 13-17 år.

På Engholmskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for deres arbejde og dagligt glæder sig til at undervise og samarbejde. 

Vi har fokus på at gøre hver elev parat til livet i samarbejde med forældrene. Vi tror på at børn gør det bedste, de kan. 

Skolen er kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst for lærere i folkeskolen og forhåndsaftale. 

Allerød Kommune har i samarbejde med DLF udfærdiget et værdibaseret aftalepapir for lærere, som blandt andet betyder, at der ikke er fast tilstedeværelsestid. Allerød Kommune er desuden en røgfri arbejdsplads. Der må derfor ikke ryges i arbejdstiden. 

Du er velkommen til at kontakte leder Bjørn Fouchard på 21 53 59 47 for at høre nærmere om stillingen og aftale et besøg.

Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse. Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 25.juni 2023. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. juni 2023.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56650e55)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Kratbjergskolen Afd. Engholm, Rådhusvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=56650e55&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet