BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en stilling, hvor der er plads til at udvikle sig og dygtiggøre sig, så er vi på Ortopædkirurgisk afdeling, Hillerød, måske din kommende arbejdsplads.
Hos os på afsnit 0661 har vi mange forskellige faggrupper samlet omkring patienten. Det betyder, at patientens behandling sættes i fokus, og at vi tværfagligt støtter og udvikler hinandens styrker til gavn for patientens forløb. Plejen har mange nicher hos os: Måske brænder du for den ældre skrøbelige patient, for at lave gode overgange til primær sektor, eller måske ønsker du at fordybe din viden inden for sår-behandling.
Vores social- og sundhedsassistenter arbejder selvstændig i et team, og du får ansvar for stuegang, medicin og udskrivelser. Derfor får du grundig oplæring, når du starter i afdelingen, således at du får den bedste start hos os. Du vil blive tilknyttet en mentorordning, som sammen med dig planlægger din oplæring. De første 4 uger bliver du tilknyttet en fastansat, som vil følge dig i din introduktionsperiode.
Det er vigtigt for os, at du hos os får mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Vi uddanner dig løbende, hvor du sammen med andre nye kollegaer vil modtage undervisning, som er målrettet den ortopædkirurgiske patient.
Hvad tilbyder vi?
- 24-37 timers ansættelse
- Weekend hver 3. uge
- Stor indflydelse på vagtplan
- Stor indflydelse på opgaveløsningen
- Sparring og refleksion på opgaveløsningen
- 4 ugers oplæringsforløb
- Godt samarbejde og kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer pauser og grin
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger
- Fantastiske kollegaer som glæder sig til, at du begynder hos os
Hvad kommer du til at lave?
Som social- og sundhedsassistent hos os kommer du til at arbejde med helhedspleje inden for det subspeciale, som interesserer dig, hvad enten det er akutte hoftenære frakturer, sår, amputationspatienter eller noget helt fjerde. Gennemgående har vores patienter mange komorbiditeter, hvilket betyder, at du også bliver en dygtig medicinsk og akut social- og sundhedsassistent.
- Du vil modtage patienter med akutte brud, som enten kommer direkte fra vores skadestue, hvor de afventer en operation – eller direkte fra opvågningen, efter at de er blevet opereret.
- Du vil få ansvaret for dine egne patientforløb. Du varetager hele plejen og behandlingen af tildelte patienter, herunder modtagelse og udskrivelse. Du har selvfølgelig hele tiden dit team, du kan sparre med.
- Din arbejdsopgaver vil være varierende, da patientens tilstand kan variere fra at være akut og kompleks til at omhandle kortere udskrivelser, hvor patienten kan udskrives efter få dage til eget hjem.
Er du blevet nysgerrig – og vil du høre mere?
Ring eller skriv til os. Vi vil meget gerne fortælle mere om, hvem vi er, og vi inviterer gerne på en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske Natasa Gogotic på 48 29 68 60 eller chefsygeplejerske Jessie Hansen på 21 79 37 21.
Stillingen er med opstart d. 1. august 2023. Ansøgningsfristen er onsdag d. 28. juni 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende - også inden ansøgningsfristens udløb.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønnings- og takstnævn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249935&DepartmentId=18836&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846238