BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at forberede Klinisk Biokemisk Afdeling på at flytte ud på Nyt Hospital Nordsjælland? Vi søger bioanalytikere, der kan arbejde på tværs af vores nuværende to afsnit inden for hæmatologi og kemi/immunkemi. De nuværende to laboratorier vil nemlig blive slået sammen til ét på det nye hospital, og vi skal allerede nu i gang med at forberede os på den nye struktur.
Vi har to ledige stillinger til tværgående bioanalytikere – er du den ene, så send os din ansøgning! Stillingerne er til besættelse 1/9 eller snarest muligt.
Om jobbet Klinisk Biokemisk Afdeling vil være blandt de første, der flytter ud på det nye hospital, fordi det nye laboratorium skal være fuldt funktionsdygtigt inden hospitalet åbner for patienterne. I øjeblikket er vi i gang med udbudsfasen i forhold til hvilket udstyr, vi skal have på det nye hospital.
I første omgang kommer du rent organisatorisk til at høre ind under KemiLab, men du vil blive lært op i både hæmatologi og kemi/immunkemi, så du vil kunne dække vagter i begge laboratorier.
Blodprøvetagning og EKG-optagelse på både børn og voksne er en fast del af vores arbejde. Din dag kan starte med prøvetagning på morgenrunden, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til laboratoriet, hvor du betjener afdelingens udstyr og udfører dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver.
Vagter kører efter et fast rul, men der er heldigvis mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv. Der vil være både dag-, aften-, natte- og helligdagsvagter. Vi arbejder i øjeblikket på at lave et nyt og optimeret vagtrul.
Vi har forskellige tilbud til medarbejderne – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, fælles motion og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os, vil blive introduceret til dine kollegaer, afdelingen, hospitalet og de forskellige opgaver i dit afsnit. Desuden får du en mentor, som du kan støtte dig op ad de første 6-12 måneder af din ansættelse.
Om dig Du er uddannet bioanalytiker med autorisation – også gerne nyuddannet.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kollegaer fra Klinisk Biokemisk Afdeling og ligeledes med andre faggrupper fra de kliniske afdelinger.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
- Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- Du er indstillet på at deltage i et fast vagtrul fordelt på dag, aften og nattevagter.
Desuden kan du følge os på Instagram: https://www.instagram.com/biokemisk_nordsjaelland/
Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker for KemiLab, Kamilla Søby Winde (kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk / 20 35 41 38) eller overbioanalytiker for HæmatologiLab, Birgit Krindel Beyer (birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23).
Ansøgningsfristen er søndag den 30. juli 2023. Vi afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250266&DepartmentId=18827&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857452