Affaldskonsulent til affaldsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frederikssund Kommune søger en affaldskonsulent, der har lyst til at arbejde med de mange forskellige driftsopgaver indenfor affaldsområdet.

Affaldsområdet er fortsat under udvikling i kommunerne, og herudover forventes det, at driftsopgaver i løbet at de næste par år vil blive lagt ud i kommunalt ejede forsyningsselskaber, som skal samarbejde med kommunens administration, idet kommunen fortsat vil skulle varetage myndighedsopgaverne. Du skal derfor være forberedt på, at der vil kunne ske tilpasninger i både dine arbejdsopgaver og det fysiske arbejdssted i løbet at de kommende par år.

Affaldsteamet varetager p.t. alt fra myndighedsopgaver på affaldsområdet, affaldsplanlægning, over styring af kontrakter med vognmænd, lagerstyring og til daglig administrativ drift af kommunens affaldsordninger, der betjener borgere og kommunale institutioner. Med dig er vi 5 medarbejdere i teamet, hvoraf de fleste har en hel del års erfaring på affaldsområdet.

Du får ansvaret for at drive og udvikle opgaveløsningen sammen med kollegaer, der kender til opgaverne og kan give faglig sparring og støtte, når der er travlt.

Du vil få faste opgaver, hvor du har ansvaret for at sikre drift og udvikling, ligesom der løbende kommer projekter og ad hoc-opgaver ind, som fordeles i teamet. Du vil have mulighed for at deltage i relevante faglige netværk udenfor huset og i følgegrupper hos Vestforbrænding, der blandt andet driver kommunens genbrugspladser. Der vil være gode muligheder for at præge opgaveløsningen.

Faglige kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du har erfaring med borgerbetjening og sætter en ære i at levere god service.

  • Du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • Det vil være en stor fordel hvis du har erfaring indenfor affaldsområdet
  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring med brug af RenoWeb

Vi forventer, at du
  • Kan håndtere flere forskellige opgaver på samme tid
  • Kan arbejde selvstændigt, tager initiativ og er god til at samarbejde
  • Kan lide at tale med og vejlede borgere og eksterne samarbejdspartnere
  • Sætter en ære i korrekt og effektiv sagsbehandling
  • Er social og kollegial med et godt humør – også når der er travlt
  • Har kørekort og helst også truckkort

Om os
Du bliver en del af afdelingen Klima og Natur med 24 dygtige kolleger, der i en spændende og travl hverdag varetager projekt-, drift og myndighedsopgaver knyttet til vand (vandløb, spildevand, drikkevand, badevand), natur, kystbeskyttelse, affald samt koordinerer klimaindsatsen i kommunen. Vi har en uformel omgangstone og arbejder aktivt på et godt samarbejde på tværs af administrationen, da løsning af opgaverne kræver tætte relationer til de øvrige områder i Center for By og Landskab (Plan, erhverv, byg, miljø, vej og trafik) og det øvrige tekniske område i kommunen.

Frederikssund Kommune har store ambitioner og fart på udviklingen indenfor bl.a. by, erhverv, klima, natur og miljø. Interessen for klima og natur understøttes af innovative og engagerede borgere og udviklere og en politisk ledelse, der har udsyn og vilje til at skabe mærkbare resultater for borgere og virksomheder i Frederikssund Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelsessted vil være Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.

Ansøgning og oplysninger
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 26. juni 2023.
Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 26.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Inga Larsen på telefon 51 36 73 26.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
Snarest muligt

Kontakt
Teamkoordinator Inga Larsen på telefon 51 36 73 26.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikssund Kommune, Kongensgade 18, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=82555

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet