BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en samarbejdsorienteret administrativ medarbejder med tiltrædelse 1. oktober 2023 til en fast stilling 30 - 35 timer pr. uge.
Vil du være en del af et velfungerende administrativt team på tre medarbejdere, og vil du bidrage til et udviklende samarbejde til gavn for hele organisationen? Så er det sikkert dig, vi søger.
Om os
Allerød Hjemmepleje og Træning er en selvstændig virksomhed under Ældre og Sundhed i Allerød Kommune. Virksomheden består af Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, De Midlertidige Pladser, Aktiviteten og Genoptræningen.
Det betyder, at der er mange forskelligartede administrative opgaver forbundet med driften af virksomheden og at ingen dage er ens. Det giver dig en spændende, varieret og til tider travl hverdag.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig, at blive en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor du har rig mulighed for at være med til at præge udviklingen i organisationen.
Vi vil sikre, at du bliver grundigt oplært i dine primære opgaver, så du er helt tryg ved at udføre dem.
Der vil være tæt sparring med dine administrative kolleger, med ledelse og på tværs af organisationen.
Der er mulighed for fleksibilitet i forbindelse med arbejdstidens tilrettelæggelse og hjemmearbejde, når arbejdet tillader det.
Dine opgaver vil primært være:
- bogføring og fakturering i økonomisystemet Prisme 365
- telefonbetjening, borgerhenvendelser og samtaler med pårørende
- oprettelse og nedtagning af nødkald
- personaleadministration i tæt samarbejde med de daglige ledere
- kommunal opkrævning af kommunens selvtræningstilbud
- mellemkommunal refusion i forbindelse med genoptræning efter SU § 140
- ad hoc opgaver: ajourføring af lister, referent ved møder etc.
Om dig:
- Du er uddannet inden for kontor, gerne offentlig administration, og har erfaring med bogføring og fakturering, gerne i Prisme 365.
- Du trives godt med mange bolde i luften og en blanding af administrativt arbejde kombineret med telefonisk borgerkontakt.
- Det er vigtigt for dig, at fremstå med kvalitet, faglighed og service over for borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere – sådan vil dine kolleger også møde dig.
- Du bidrager til et velfungerende og udviklende samarbejde i organisationen.
- Du er struktureret i din opgaveløsning.
Det vil være en fordel, at du kender til vores it-systemer CURA (omsorgssystem), Acadre, Silkeborg Data og ikke mindst Prisme 365 som dit primære system.
Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst for HK.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse vores leder- og medarbejdergrundlag her.
Blev du nysgerrig?
Tøv ikke med at kontakte souschef Trine Christensen på 29 64 53 20 eller kontorassistent Janet Studnitz på 48 12 70 18 for yderligere oplysninger om stillingen.
Du uploader din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 25. august 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 29. og 30. august 2023 og indhenter referencer og straffeattest forud for endelig ansættelse.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=26904156)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Allerød Kommune - Allerød Hjemmepleje og Træning, Rådhusparken, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=26904156&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880424